Millionerne vælter ind hos Pandora
Pandora har netop offentliggjort et regnskab, der viser en indtjening i 2017 på 833 millioner kroner efter skat. Det er en markant stigning siden året før, hvor bundlinjen viste et plus på 336 millioner kroner.
Det skriver Jyllands-Posten.
Jesper Nielsen blev købt ud af selskabet for 385 millioner kroner plus en earn out-aftale, der kunne udløse en ekstra pose penge til Nielsen baseret på Pandoras indtjening i 2014. Men pludselig tjente selskabet ingen penge, og først i 2016 kom der plus på bogen igen.
Jesper Nielsen truede den gang selskabet med polititanmeldelse, men det blev der ikke noget af. Ifølge ham gik sagen gennem voldgiftsystemet.
Jesper Nielsen kalder 2017-regnskabet ’tankevækkende, men ikke overraskende” over for Jyllands-Posten.
- Nu ligner det de tal, som vi kiggede på, da vi lavede planerne dengang. Det er jo også derfor, at vi fra vores side gerne vil have en afklaring på, hvorfor der ingen indtjening var i de år, da earn out-aftalen løb, siger han